DigiRehab ligger nummer 1 på listen over værdifulde redskaber til digital understøttet træning på KL´s velfærdsteknologiske landkort.
Det vil sige, at DigiRehab er ratet helt i top – med 5 ud af 5 stjerner – både når det gælder kvalitet for borgerne, økonomisk fordel og bedre arbejdsmiljø.
Den gode sommernyhed var at læse i KL Center for Velfærdsteknologis nyhedsbrev fra juli.
Ud fra data fra det velfærdsteknologiske landkort har Center for Velfærdsteknologi skabt en række top 5 lister over forskellige velfærdsteknologiske løsninger.
Og under digital understøttet træning er DigiRehab altså endt som nummer 1.
«Vi er meget glade og tilfredse med vores placering. De ratings, vi har fået, stemmer overens med vores egne undersøgelser af effekten af DigiRehab. Vi oplever gang på gang, at ældre bliver mere selvhjulpne, når de træner med DigiRehab. Det skaber livskvalitet hos den ældre og glæde hos det personale, der har hjulpet med træningen,» siger direktør i DigiRehab, Niels Heuer.
Han understreger, at DigiRehab ifølge analyser af omkring 2000 træningsindsatser også skaber en stor økonomisk gevinst. Når de ældre bliver mere selvhjulpne, falder behovet for hjælp. Det kan ses på tidsforbruget og budgetterne i ældreplejen.
Det velfærdsteknologiske landkort beskriver pt hele 1117 velfærdsteknologiske projekter. De ratings, der gives, er givet af brugerne af de forskellige løsninger. Du kan se DigiRehabs omtale og score her.